|
NTS-centeret inviterer grundskolelærere, lærere fra ungdoms-uddannelserne, skoleledere, naturvejledere og andre med interesse i undervisning i naturfag til at deltage i et eller flere temamøder i skoleåret 2011-12.
Få inspiration til at:
• opbygge en stærk naturfagskultur på skolerne • styrke overgange imellem uddannelsesinstitutioner • inddrage lokale virksomheder i undervisningen • styrke samarbejdet til et uformelt læringsmiljø
Vær med i det lokale samarbejde for at styrke og udvikle undervisningen i naturfagene.
Temamøderne er placeret rundt omkring i regionen på forskellige uddannelsesinstitutioner, virksomheder og uformelle læringsmiljøer, og de vil sætte fokus på de indsatser, der kan ske lokalt og som vi forventer, at I gerne vil arbejde med på skolerne.
Temaerne er som følger:
1. Naturfagskultur 2. Skole-virksomhedssamarbejde 3. Overgange i uddannelsessystemet 4. Samarbejde til de uformelle læringsmiljøer
Temaerne er en del af det initiativ, som NTS arbejder med. Vi vil gerne løfte og styrke undervisningen i naturfag/naturvidenskab i den enkelte kommune og i hele regionen. Vi tilstræber desuden at få udnævnt en eller flere naturfagskoordinatorer i hver af de 11 nordjyske kommuner, som har mulighed for at samarbejde direkte med NTS-Nordjylland. Koordinatorernes opgave bliver bl.a. at skabe overblik over eksisterende tiltag, etablere og understøtte netværk og sikre naturfagenes synlighed i det forvaltningsmæssige arbejde.
Overordnet program for temamøderne
Alle møder foregår fra kl. 12.30 – 16.00:
kl. 12.30 Frokost
Kl. 13.00 Præsentation af deltagere
Kl. 13.15 Fagligt oplæg til igangsættelse af debat og aktiviteter
Kl.14.00 Introduktion til gruppearbejdet ved NTS-centeret
Kl. 14.15 Tværinstitutionelt og tværkommunalt gruppearbejde omkring udvikling af samarbejde. mv. Kaffen nydes under gruppearbejdet
Kl. 15.40 Opsamling
Tilmeld dig elektronisk via dette link. Tilmeldingen skal ske senest 3 uger før de enkelte møder.
Download hele folder om temamøder
|