| 18,1 million kroner til at forske i sund, spændende mad og bæredygtighed |
|
|
| 07. december 2010 |
|
En sundere befolkning og et bæredygtigt samfund kan blive resultatet af et nyt forskningsprojekt, der netop har fået 18,1 million kroner til at forske i sund, spændende mad og bæredygtighed.
Danskerne spiser for meget, og det de spiser er både for fedt, salt og indeholder for meget sukker. Det gør at vi ser en uheldig udvikling af livsstilssygdomme som, sukkersyge, fedme og problemer med hjertet. Samtidigt betyder vores overindtag af mad, at vores forbrug ikke er så miljøvenligt eller på lang sigt bærerdygtigt. Under sloganet "Smag dig mæt, lidt men godt" skal forskere fra Københavns Universitet prøve at løse problemet.
Forskningen kan inddeles i tre hovedområder: 1. Undersøge de faktorer de der er vigtige for sensorisk fødevarertilfredsstillelse både i gennem de ydre sanser og "mavensansen"(en slags følesans i maven).
Vil ikke revolutionere »Det er fantastisk at vi kan få sådan et projekt i Danmark. Vi vil ikke ændre hele den danske madkultur fra den ene dag til den anden. Først skal vi skabe en basisviden om, hvad der gør at vi bliver sultne, og hvad der gør at vi føler os mætte og hvilke sensoriske faktorer i produkter spiller ind på det. Vi vil se både på de psykologiske og fysiologiske aspekter samt den måde man sætter fødevarer sammen på, så vi får et mere komplet billede af sammenhængen,« forklarer Wender L. P Bredie, professor ved Institut for Fødevarervidenskab på Københavns Universitet.
Han er daglig leder af faggruppen Sensorisk Videnskab, og har meget stor viden om sammenhængen mellem sansernes opfattelse og kemisk-fysiske egenskaber i fødevarer. Han kommer til at lede projektet.
Sprødt, blødt og sjovere mad Målet er, at forskningen på lang sigt vil ændre danskernes madvaner, så vi gennem en større oplevelse kan affinde os med at spise mindre portioner. Hvis vi spiser mindre portioner vil det også fører til et mere bæredygtigt forbrug. Kilde: Videnskab.dk Leveret af: SUELL Team |





