Seneste nyheder

16 maj 2012
Spændende kombinationsstilling som regional koordinator til NTS-center Syddanmark og som underviser til Økolariet i Vejle.   Stillingen er foreløbig[...]
29 marts 2012
Det blev en fantastisk dag med både god formidling, tankevækkende viden og de helt store smil, da skoleelever fra hele landet og forskere fra DTU fredag[...]
29 marts 2012
Onsdag den 18. april 2012 lægges den næste trædesten til Danmarks første Science Region. Denne gang med solid kommunal opbakning. Ambitionerne var høje[...]
03 februar 2012
I anledning af NTS-centerets Årskonference 2012 om Sundhed og naturfag har vi været på jagt efter ekspertudsagn om emnet. Her er det 0. klasse fra[...]
23 januar 2012
Ny profillæreruddannelse på UCC giver kommende lærere gode jobmuligheder og et attraktivt lærerliv.  To professionshøjskoler og to universiteter står[...]
 
NTS-centeret støtter Science Cup i Fåborg Udskriv Email
25. januar 2011

Læs artiklen om Faaborg Gymnasiums arbejde med Science Cup, som bliver støttet med 250.000 kr. Artiklen blev bragt i Fyens Stifstidende torsdag d. 20. Januar 2011.

 

 

Faaborg-idé til hele landet

Faaborg Gymnasiums arbejde med Science Cup støttes med 250.000 kroner til at gøre idéen kendt i hele Danmark


Faaborg Gymnasium høster stor anerkendelse for sit samarbejde med folkeskoler og kommune om projektet Science Lab. Nu har Det nationale Center for Natur, Teknik og Sundhed støttet det banebrydende samarbejde inden for naturvidenskab med 250.000 kroner.

 

NTS-centeret har til formål at styrke interessen for naturfag og højne kvaliteten af undervisningen.

 

- Vi er glade for den anerkendelse, som NTS-centeret viser ved at støtte os, siger vicerektor Inger Vinther fra Faaborg Gymnasium. Science Lab står bag det årlige Science Cup på gymnasiet, hvor folkeskolernes ældste klasse dyster på det naturvidenskabelige felt. Også uddannelsen af skoleelever til formidlere af Naturfag ved kurser er et Science Lab-initiativ. Science Lablærerne er hvert år repræsenteret ved DM i naturfag, senest med en tredjeplads til lærere fra Svanninge Skole i 2010. Faaborg Gymnasium var det første i Danmark, der begyndte at arbejde med naturfag på denne utraditionelle måde. Nu skal andre gymnasier, skoler og kommuner landet over have glæde af Science Lab-metoden.

 

- Støttekronerne skal bruges til at udarbejde en projektbeskrivelse, en slags drejebog, der fortæller andre, hvordan man starter Science Lab op, og hvordan det fungerer, siger Inger Vinther.

 

Nysgerrighed stimuleres

Det særlige ved Science Lab er udviklingen af undervisningsforløb i et eksperimenterende og kreativt samarbejde mellem folkeskolelærere, gymnasielærere og repræsentanter for naturskolen Trente Mølle, hedder det i en pressemeddelelse fra Faaborg Gymnasium om NTS-centerets støttekroner. Målet er at stimulere folkeskoleelevernes nysgerrighed og lærelyst, samt træne gymnasieelevernes evne til formidling.

 

- I næste omgang har vi planer om at inddrage Svanninge Bjerge i Science Labsamarbejdet. Vi har et stort netværk, og det må gerne blive endnu større, lyder det fra vicerektor Inger Vinther.

 

Af Helle Frehr Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.