Seneste nyheder

16 maj 2012
Spændende kombinationsstilling som regional koordinator til NTS-center Syddanmark og som underviser til Økolariet i Vejle.   Stillingen er foreløbig[...]
29 marts 2012
Det blev en fantastisk dag med både god formidling, tankevækkende viden og de helt store smil, da skoleelever fra hele landet og forskere fra DTU fredag[...]
29 marts 2012
Onsdag den 18. april 2012 lægges den næste trædesten til Danmarks første Science Region. Denne gang med solid kommunal opbakning. Ambitionerne var høje[...]
03 februar 2012
I anledning af NTS-centerets Årskonference 2012 om Sundhed og naturfag har vi været på jagt efter ekspertudsagn om emnet. Her er det 0. klasse fra[...]
23 januar 2012
Ny profillæreruddannelse på UCC giver kommende lærere gode jobmuligheder og et attraktivt lærerliv.  To professionshøjskoler og to universiteter står[...]
 
NTS-støttede projekter Udskriv Email
28. februar 2011

NTS-centeret uddelte i slutningen af 2010 midler til projekter, der tilsammen udgør en værdi på mere end 14 mio. kr. Projekterne falder alle under mindst en af fire hovedkategorier, der understøtter NTS-centerets arbejde med at højne kvalitetet af undervisningen i natur, teknik og sundhed. Klik på nedenstående link og se kategorier og en kort omtale af alle projekter, der har fået tildelt midler fra NTS-centeret.

 

1. Inddragelse af uformelle læringsmiljøer:
Støttede projekter er praksisnære men med fokus på generel anvendelighed. Ud over de undervisningsforløb, der udspringer af de konkrete samarbejdsrelationer, skal den genererede erfaring med henblik på at kunne udvikle generelle anvisninger eller modeller for inddragelse af de uformelle miljøer.

 

2. Udvikling af eksemplariske forløb:
Støttede projekter arbejder med god undervisningspraksis, der har fokus på temaer som tværfaglig/flerfaglig naturfagsundervisning, undervisning, der afhjælper overgangsproblematikker, naturfaglig tilgang til sundhedsundervisning eller problemorienteret undervisning, der kobler naturvidenskabelig, samfundsfaglige eller humanistisk tænkning.

 

3. Udvikling af naturfaglig kultur og netværk:
Støttede projekter styrker udvikling af den naturfaglige kultur på og mellem uddannelsesinstitutioner. Projekterne medfører katalogisering af eksisterende erfaringer og udarbejdelse af eksemplariske modeller, som kan udbredes på lokalt og nationalt niveau.

 

4. Værktøjskasse:
Støttede projekter har fokus på at understøtte og udvikle kommunale strategier og lokale indsatser indenfor natur, teknik og sundhed. Der er fokus på udvikling af værktøjer og eksemplariske tiltag, som gennem videndeling på tværs af kommuner, kan give inspiration til og lette implementering af den kommunale indsats med henblik på at styrke undervisningen i natur, teknik og sundhed.

 

De støttede projekter er:

 

1. Inddragelse af uformelle læringsmiljøer gennem anvendelse af robotteknologi
Teknologisk Institut - Odense
Projektperiode jan 2011 - dec 2011

Teknologisk Institut har oprettet Skoleteknologisk Netværk for at fremme inddragelsen af teknologi i undervisningen i grundskolen. En række konkrete arrangementer i Skoleteknologisk Netværk vil vise, hvordan undervisnings- forløb indenfor henholdsvis naturvidenskab, teknik og sundhed kan gennemføres ved at inddrage uformelle læringsmiljøer og den nyeste robotteknologi.

 

2. Projektopgaven – Sundhed på kryds og tværs
KOSMOS/NTS
Projektperiode jan 2011 - sept 2012

Projektet vil engagere en række 7. og 8. klasser landet over til at arbejde projektorienteret med sundhed. Ved at bruge formen fra den kendte obligatoriske projektopgave i 9. klasse er målet, at eleverne motiveres til at arbejde med fagene idræt, biologi, geografi, fysik/kemi eller hjemkundskab i et flerfagligt sundhedsperspektiv.

 

3. Akademi for Sciencetalenter i Nordjylland
Aalborghus Gymnasium Ålborg
Projektperiode ultimo 2010 - ultimo 2013

Målet med Akademi for Sciencetalenter i Nordjylland er at give elever, der er særligt dygtige til naturvidenskab, teknik- eller sundhedsfag, mulighed for at mødes. For at styrk og fastholde elevernes interesse, engagement i fagene, skal deres talent plejes gennem tilbud, der ligger ud over den almindelige undervisning. Akademiet vil være et tilbud til elever i 9. og 10. klasse samt STX, HTX og HF.

 

4. Naturfagskort
House of Science
Projektperiode jan 2011 - dec 2012

Naturfagskortet er et eksempel på et lokalt initiativ, der skal kortlægge og beskrive lokaliteter, der er interessante at inddrage i den naturfaglige undervisning. Stederne angives på et digitalt kort med en række fleksible søgefunktioner, der gør det nemt for f.eks. lærere at finde stederne og vurdere, hvordan de bedst kan inddrages i undervisningen.

 

5. Netværk til spredning af naturfaglig kultur (NaTeKu 2)
Viborg Kommune
Projektperiode dec 2011 - august 2013

NaTeKu 2 er en fortsættelse af projektet "Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen" (NaTeKu)", der siden 2007 har arbejdet med at udvikle naturfaglig kultur på skoler i Silkeborg, Viborg, Randers og Herning Kommune. Nateku 2 vil omsætte disse erfaringer, og udvikle modeller til at sprede den naturfaglige kultur til andre skoler i kommunerne og til skoler i 4 andre nabokommuner.

 

6. Udvikling af en udforskende- og undersøgelsesorienteret naturfagsundervisning
Midtjylland NV hus
Projektperiode okt 2011 - jan 2012

Formålet med dette projekt er at udvikle en dansk variant af den internationalt afprøvede naturfagsdidaktiske metode Inquiry-based science education (IBSE). Udviklingen af den danske variant sker med henblik på implementering i natur/teknik i folkeskolen.

 

7. Natsats Jammerbugt Kommune
Nordjylland Fjerritslev
Projektperiode efterår 2010 til maj 2012

Med afsæt i Inquiry-based science education (IBSE) vil der blive udarbejdet en særlig dansk model for naturfaglig formidling henvendt til børn i førskole- og indskolingsalderen, dvs. alderen 5-10 år. Modellen vil i projektforløbet blive udviklet i samarbejde med Jammerbugt kommune, men projektets mål er, at der efter projektforløbet vil blive igangsat lignende naturfaglige aktiviteter i andre nordjyske kommuner.

 

8. Jagten på Pseudomonas A.
DTU Lyngby
Projektperiode januar 2011 - maj 2012

Et samspil mellem grundskole, de gymnasiale uddannelser og universitetet vil danne grundlag for et nutidigt samt anvendelsesorienteret undervisnings- og øvelsesforløb i form af et fælles resultat/mål; nemlig en kortlægning af Pseudomonas Aeruginosas udbredelse.

 

9. Kommunalt naturfagsløft

Skolefagenheden Mariagerfjord Kommune

Projektperiode jan 2011 - dec 2011

Projektet er et eksempel på, hvordan man gennem flere sideløbende indsatser, der samtidig er overskuelige og realistiske at gennemføre, kan skabe glæde, engagement og synergi omkring et naturfagsløft i grundskolen.

 

10. ScienceLab

Faaborg Gymnasium

Projektperiode: januar 2011 – juni 2012

ScienceLab er et naturvidenskabeligt samarbejde eller netværk mellem Faaborg Gymnasium og folkeskoler i Faaborg - Midtfyn Kommune. Projektet har til formål at beskrive, dokumentere og videreudvikle netværket.

 

11. Samarbejde imellem de uformelle læringsmiljøer og folkeskolen i Hvidovre

Skole-Kulturforvaltningen

Projektperiode: jan 2011 - dec 2012

Hvidovre Kommune arbejder for at styrke samarbejdet mellem kommunens grundskoler og virksomheder, så virksomhederne kapacitet som uformelt læringsrum inddrages og udnyttes undervisningen i natur, teknik og sundhed. Indsatsen baseres på eksemplariske undervisningsforløb udviklet af naturfagslærer i et etableret netværk.

 

12. Samarbejde med eksterne læringsmiljøer skaber den røde tråd i undervisningen

Professionshøjskolen Metropol m.fl. København

Projektperiode: jan 2011 - dec 2012

Formålet med projektet er at skabe sammenhængende undervisning, der afhjælper overgangsproblematikker i naturfagene, i en proces faciliteret af eksterne læringsmiljøer. Eksterne læringsmiljøer kan spille en væsentlig rolle i at lette overgangene ved at give lærere adgang til læringsressourcer i form af fælles miljøer, materialer, metoder og begreber.

 

13. Innovative elever løser virksomhedsproblemer

Udviklingsafdelingen Frederikssund Kommune

Projektperiode: jan 2011 - maj 2012

Projektet er et samarbejde mellem alle folkeskoler i Frederikssund kommune og det lokale erhvervsliv. I projektet skabes spændende, uformelle og sammenhængende undervisningsforløb i naturfagsundervisningen. Dette sker gennem udvikling af undervisningsmateriale til elever på 3., 6. og 8. klassetrin og udvikling af et efteruddannelsesprogram for naturfagslærere, i samspil med det lokale erhvervsliv.

 

14. Udvikling af projektpilotuddannelse i de frie skoler

Ryslinge Efterskole

Projektperiode: jan 2011 - jun 2012

Projektet beskæftiger sig med projektledelse til fremme af naturvidenskabelig fordybelse og handlekraft. Udvikling af projektlederegenskaber vil ske på tre planer: elever, lærere og lærerstuderende.

 

15. Formidlingsagenter i natur/teknik-undervisningen

Krogårdskolen i Greve

Projektperiode: jan 2011 til juni 2012

Krogårdskolen vil inddrage elev- og pædagogressourcer i arbejdet med naturfagene helt ned til børnhaveniveau. Indsatsen omfatter bl.a. uddannelse af elever med et særligt naturfagligt talent til naturfaglige formidlingsagenter og opgradering af SFO-pædagogers naturfagsdidaktiske kompetencer.

 

16. Operation Inspiration

Lærere Svendborg og Svendborg Kommune

Projektperiode: nov 2011 - jan 2012

Operation Inspiration har til formål, at belyse de muligheder og ressourcer, både menneskelige og materielle, der er i Svendborg kommune og gøre dem lettere at bruge i forbindelse med naturfagsundervisningen.

 

17. Scienceundervisning på tværs og langs

Økolariet

Projektperiode: dec 2010 - jun 2012

Scienceundervisning på tværs og langs er forankret i Vejle kommunes Sciencekommune-netværk, der arbejder med konkrete samarbejdsprojekter

til fremme og udvikling af naturfaglig kultur og netværksdannelse i hele vejle kommune. Formålet med projekt er gennem samarbejde om udvikling af konkrete eksemplariske forløb at fremme og udvikle såvel den naturfaglige kultur som det tværsektorielle netværk i Vejle Kommune.

 

18. Naturfaglige læringsmiljøer i børnehaven

House of Science

Projektperiode: dec 2009 - jun 2012

Projektet vil arbejde for, at børnehavebørn får naturen og naturvidenskabelig emner og oplevelser tættere på hverdagslivet i børnehaven. Det skal bl.a. ske ved, at pædagoger og daginstitutioner får udviklet deres naturfaglige, didaktiske og pædagogiske kompetencer, og ved at styrke samarbejdet mellem daginstitutionerne og ressourcer i folkeskolen.

 

19. Operationalisering af Silkeborg Kommunes naturfagsstrategi

Silkeborg Kommune

Projektperiode: jan 2011 - jun 2013

I efteråret 2010 vedtog børne- og unge udvalget i Silkeborg kommune en naturfagsstrategi gældende for de kommunale skoler. Strategien er udarbejdet af et lokalt udvalg bestående af skoleledere, lærere og konsulenter. Projektet omsætter et politisk besluttet papir til konkret handling på skoleniveau.

 

20. Naturfag med virksomheder

Naturvidenskaberns Hus

Projektperiode: okt 2010 - dec 2011

Naturfag med virksomheder er en systematisk kortlægning af afviklede aktiviteter indenfor temaet "skole-virksomhedssamarbejde" med henblik på opstilling af generiske modeller for det gensidigt gode og udbytterige samarbejde.