Seneste nyheder

16 maj 2012
Spændende kombinationsstilling som regional koordinator til NTS-center Syddanmark og som underviser til Økolariet i Vejle.   Stillingen er foreløbig[...]
29 marts 2012
Det blev en fantastisk dag med både god formidling, tankevækkende viden og de helt store smil, da skoleelever fra hele landet og forskere fra DTU fredag[...]
29 marts 2012
Onsdag den 18. april 2012 lægges den næste trædesten til Danmarks første Science Region. Denne gang med solid kommunal opbakning. Ambitionerne var høje[...]
03 februar 2012
I anledning af NTS-centerets Årskonference 2012 om Sundhed og naturfag har vi været på jagt efter ekspertudsagn om emnet. Her er det 0. klasse fra[...]
23 januar 2012
Ny profillæreruddannelse på UCC giver kommende lærere gode jobmuligheder og et attraktivt lærerliv.  To professionshøjskoler og to universiteter står[...]
 
Nu skal der samarbejdes om science Udskriv Email
28. september 2011

Erhvervslivet har brug for højtuddannet arbejdskraft, hvis regionen skal udvikle sig. Så klar var meldingen, da Syddanmark for nylig holdt kickoff på satsningen science-region. Kommunerne vil hjælpe med at folde visionen ud.



Deltagerne i projekt "Syddanmark som science-region" kunne ved selvsyn se, hvilke kundskaber der bliver brug for på fremtidens arbejdsmarked, da de mødtes til kickoff-konference på Fiberline i Middelfart. Virksomheden gav nemlig masser af eksempler på fin ingeniørkunst: Skæve glasdøre, lysende trapper og frit udsyn til bjælker og sindrige konstruktioner i loftet.

Virksomhedens leder, Henrik Thorning, var en af oplægsholderne, og han gjorde det klart, at han ikke er imponeret over kvaliteten af den danske arbejdskraft. Dermed kridtede han i høj grad banen op for den nye science-satsning, som er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Dansk Naturvidenskabsformidling og NTS-Centeret Syddanmark.

- Jeg er meget glad for at tale med nogen, der har med uddannelse at gøre, for vores talentmasse er ved at være udtømt. Eksempelvis har vi projekter, hvor vi simpelthen ikke kan finde kvalificerede danskere, så nu har vi ansat en kineser og en polak. Vi er i konkurrence med mange meget dygtige og ambitiøse mennesker i verden, slog Henrik Thorning fast.

Kompetencer skal forædles

Samme udfordring ridsede regionsrådsformand Carl Holst (V) op i sin indledende tale til de fremmødte lokalpolitikere og naturfagskoordinatorer fra de syddanske kommuner.

- Region Syddanmark har et ønske om erhvervsudvikling, så vi også har arbejde til vores børn og børnebørn, og vi har formodning om, at det naturvidenskabelige kommer til at spille en stor rolle. Derfor skal vi forædle disse kompetencer, og det er en stor opgave, som kræver, at vi står skulder ved skulder i regionen, sagde Carl Holst og pegede på, at det i høj grad er de lokale læringsmiljøer, der skal skabe indhold i regionens politiske vision.

Herefter gav naturformidler Jens Futtrup eksempler på, hvordan Esbjerg Kommune arbejder med at inddrage uformelle læringsmiljøer i naturvidenskabsundervisningen på alle niveauer.

- I Esbjerg har vi altid været gode til det med praktiske undervisningsforløb og partnerskaber med andre formidlingssteder – og nu har vi fået en plan for området, fortalte Jens Futtrup, der er leder af Skoletjenesten og Natur & Kulturformidlingscentret Myrthuegård i Esbjerg Kommune.

Penge til visioner

Med billeder af begejstrede børn i skov og eng på nethinden var det tid for en spørgerunde for de mange deltagere. Spørgsmålene til science-regionen gik i høj grad på, hvordan man går fra ord til handling med en naturfagsstrategi, samt hvordan skoler og kommuner – som i forvejen er spændt for rent økonomisk – skal håndtere at udvikle naturvidenskabsundervisningen.

- Et godt råd er at være meget målrettet fra begyndelsen og finde nogle områder, som man især vil satse på. Meget af det handler om, at vi skaber nogle netværk, hvor vi kan videndele og gå sammen om interessante projekter, lød det fra regionalleder på NTS-Centeret, Heiko Buch-Illing.

Samtidig blev det slået fast, at Region Syddanmark gerne hjælper med at finpudse ansøgninger til diverse projekter i regi af science-regionen.

- Jeg er med på, at det har været svært med store visioner i kommunerne de sidste år, men nu er vi nødt til at komme på nye idéer og mødes på tværs. Regionen har penge til at støtte de idéer, som rummer udvikling, pointerede regionrådsformand Carl Holst.

Ni kommuner gav allerede på konferencen en hensigtserklæring om, at de vil deltage aktivt i projektet. De resterende kommuner får nu et par uger til at afklare detaljerne på de interne linjer, inden de sætter projektet i søen. Det næste møde for de lokale naturfagskoordinatorer er den 12. oktober.

Se billederne fra Kick-off konferencen til Science Region Syddanmark på NTSnet.dk:

 

Michael Jensen og Maria