Seneste nyheder

16 maj 2012
Spændende kombinationsstilling som regional koordinator til NTS-center Syddanmark og som underviser til Økolariet i Vejle.   Stillingen er foreløbig[...]
29 marts 2012
Det blev en fantastisk dag med både god formidling, tankevækkende viden og de helt store smil, da skoleelever fra hele landet og forskere fra DTU fredag[...]
29 marts 2012
Onsdag den 18. april 2012 lægges den næste trædesten til Danmarks første Science Region. Denne gang med solid kommunal opbakning. Ambitionerne var høje[...]
03 februar 2012
I anledning af NTS-centerets Årskonference 2012 om Sundhed og naturfag har vi været på jagt efter ekspertudsagn om emnet. Her er det 0. klasse fra[...]
23 januar 2012
Ny profillæreruddannelse på UCC giver kommende lærere gode jobmuligheder og et attraktivt lærerliv.  To professionshøjskoler og to universiteter står[...]
 
Ny naturvidenskabelig studieretning i det almene gymnasium Udskriv Email
17. august 2011

De almene gymnasier kan fra 2011 udbyde en naturvidenskabelig studieretning med geovidenskab på A-niveau. Studieretningen udbydes som forsøg og skal bidrage til dansk førerposition inden for teknologi, forskning og udvikling.

 

I takt med samfundets udvikling efterspørger industri og forskningsinstitutioner nye færdigheder hos de nyuddannede. Derfor skal unges interesse for klima, energi, miljø og jordens ressourcer styrkes.

 

Som forsøg giver undervisningsminister Troels Lund Poulsen nu det almene gymnasium mulighed for at udbyde en ny naturvidenskabelig studieretning med det nye fag geovidenskab på A-niveau.

 

Faget udbydes fra sommeren 2011 i kombination med matematik på A-niveau og kemi på B-niveau. Studieretningen skal give studenterne direkte adgang til de fleste naturvidenskabelige, videregående uddannelser.

 

"Studieretningen og det nye fag skal sætte fokus på emner inden for geografi, geologi og fysik og omfatte kernestof og kompetencer, som vi forventer, at universiteter, forskningsinstitutioner og dele af industrien vil efterspørge i fremtiden. Det skal samtidig styrke elevernes interesse for klima, energi, miljø og jordens ressourcer og give dem nye muligheder for at læse videre inden for området. Dermed kan de bidrage til, at Danmark kan være førende inden for teknologi, forskning og udvikling på disse felter," siger undervisningsminister Troels Lund Poulsen.

 

En arbejdsgruppe med deltagere fra aftagerinstitutioner, gymnasier og ministeriets fagkonsulenter i fysik og naturgeografi udarbejder en forsøgslæreplan for geovidenskab A.

 

Gruppen vil drøfte læreplanen med interessenter fra videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner, erhvervslivet samt gymnasielærerne, før den udsendes til gymnasierne. Læreplanen skal være klar til, at eleverne kan vælge studieretning i december 2011.

 

Fagets kerneområder forventes at omfatte:

 

  • jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie
  • klima og klimaændringer. Natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker klimaet
  • vand, vandressourcer og deres udnyttelse
  • produktion, teknologi og energiressourcer.

 

Yderligere oplysninger

 
Peter Arnfeldt, Særlig rådgiver, Tlf. 4055 8005 Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Claus Helmann Christensen, Undervisningskonsulent, Tlf. 3392 5144, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.