Seneste nyheder

16 maj 2012
Spændende kombinationsstilling som regional koordinator til NTS-center Syddanmark og som underviser til Økolariet i Vejle.   Stillingen er foreløbig[...]
29 marts 2012
Det blev en fantastisk dag med både god formidling, tankevækkende viden og de helt store smil, da skoleelever fra hele landet og forskere fra DTU fredag[...]
29 marts 2012
Onsdag den 18. april 2012 lægges den næste trædesten til Danmarks første Science Region. Denne gang med solid kommunal opbakning. Ambitionerne var høje[...]
03 februar 2012
I anledning af NTS-centerets Årskonference 2012 om Sundhed og naturfag har vi været på jagt efter ekspertudsagn om emnet. Her er det 0. klasse fra[...]
23 januar 2012
Ny profillæreruddannelse på UCC giver kommende lærere gode jobmuligheder og et attraktivt lærerliv.  To professionshøjskoler og to universiteter står[...]
 
Nye metoder skal skaffe flere unge ind på de naturvidenskablige fag Udskriv Email
12. november 2010

14 udviklingsprojekter får støtte af Region Midtjylland med
tilsammen 17,5 mio. kroner.


Der lå 25 ansøgninger om udviklingsstøtte hos Region Midtjylland, da indsendelsesfristen udløb den 15. september.

 

Heraf har regionsrådets udvalg for regional udvikling fundet 14 af dem spændende og nyskabende nok til at få tilskud fra den regionale udviklingspulje.

Derudover ønsker udvalget 10 projekter sendt retur til afsenderne for at blive yderligere kvalificeret, mens et enkelt projekt står til et klart nej, fordi det falder uden for retningslinierne for udviklingspuljen.

 

Svar på udfordringer
”Vi har et fremragende system omkring ungdomsuddannelser, men der er også mange udfordringer, som netop bliver taget op i ansøgningerne”, siger Gert Schou, der er formand for regionsrådets udvalg for regional udvikling. ”Eksempelvis at holde fast i eleverne og få flere unge til at kaste sig over de
naturvidenskabelige fag - her er det vigtigt, at vi hele tiden afprøver nye metoder og høster nye erfaringer”, siger Gert Schou.


To grupperinger
De 14 projekter, der nu er indstillet til at modtage støtte, vil på forskellig vis afprøve nye
måder at organisere undervisningen på eller nye metoder til at tiltrække eller fastholde de unge i undervisningen.

 

I denne ansøgningsrunde er der dog to grupperinger af ansøgninger, der skiller sig ud. Det er projekter med fokus på naturvidenskab og projekter, der arbejder med et bymodel-koncept - altså hvor projektet rækker ud over ungdomsuddannelsesinstitutionerne og eksempelvis involverer kommune, regionspsykiatri, jobcenter eller lignende.

 

På det naturvidenskabelige område arbejder tre projekter med den pædagogiske metode og alternative tilgange til undervisningen.


• Bag projektet ASA (Applied Science Academy), der er en del af et større skandinavisk projekt, står Silkeborg Tekniske Skole, Rønde Gymnasium, Bjerringbro Gymnasium og Silkeborg Tekniske Gymnasium - samt Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro.

• Projektet KreaTek er et samarbejde mellem Tradium i Randers og HTX i Skive og Naturvidenskabernes Hus.

• Endelig er projektet GTSLAB forankret på HTX i Grenaa.

De to projekter, der arbejder med et bymodel-koncept, er funderet i henholdsvis Randers og Horsens:

• I Randers har man i regi af Garantiskolen (en fællesbetegnelse for alle ungdomsuddannelserne i Randers) i samarbejde med UU, Jobcentret og Regionspsykiatrien sat fokus på de psykisk sårbare unge. Målet er at skabe bedre systemer for denne gruppe elever, så de ikke falder ud af uddannelsessystemet.

• I Horsens gælder det bedre uddannelsesmuligheder for kommunens børn og unge. Projektet beskæftiger sig med overgange i uddannelsessystemet - således er der en folkeskole med i projektet sammen med ungdomsuddannelsesinstitutionerne Horsens Gymnasium, VIA Erhvervsuddannelser og VIA HTX. Det kommunale uddannelsesråd følger projektet tæt.