Seneste nyheder

16 maj 2012
Spændende kombinationsstilling som regional koordinator til NTS-center Syddanmark og som underviser til Økolariet i Vejle.   Stillingen er foreløbig[...]
29 marts 2012
Det blev en fantastisk dag med både god formidling, tankevækkende viden og de helt store smil, da skoleelever fra hele landet og forskere fra DTU fredag[...]
29 marts 2012
Onsdag den 18. april 2012 lægges den næste trædesten til Danmarks første Science Region. Denne gang med solid kommunal opbakning. Ambitionerne var høje[...]
03 februar 2012
I anledning af NTS-centerets Årskonference 2012 om Sundhed og naturfag har vi været på jagt efter ekspertudsagn om emnet. Her er det 0. klasse fra[...]
23 januar 2012
Ny profillæreruddannelse på UCC giver kommende lærere gode jobmuligheder og et attraktivt lærerliv.  To professionshøjskoler og to universiteter står[...]
 
Projekter
Sciencesamarbejde mellem grundskoler og erhvervsuddannelser Udskriv Email

Nyt udviklingsprojekt - Sciencesamarbejde mellem grundskole og erhvervsuddannelser - bringer nts-området i spil i samarbejdet institutionerne imellem. Projektet ønsker at profilerer det naturvidenskabelige område med fokus på praksisnærhed og anvendelsesorientering.

 

Praksisnærhed giver mening og relevans
Grundskoleelever skal få mulighed for at opleve nts-området som relevant, spændende og vedkommende, og på denne måde skal eleverne få mulighed for at opleve, at de erhvervsfaglige uddannelser har gode og spændende uddannelsestilbud der i høj grad bygger på indsigt, viden og færdigheder indenfor det naturvidenskabelige område.

 

Lærerne fra de to institutionsformer skal gennem tværfagligt samarbejde erhverve sig nye faglige og pædagogiske kompetencer, der kan danne baggrund for en ændret didaktik for naturvidenskabelige undervisningsforløb som skal bygge bro mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

 

Flere elever skal vælge naturvidenskabligt indhold til
Projektet skal endvidere bidrage til, at flere elever vælger erhvervsuddannelser med et naturvidenskabeligt indhold. Endelig skal forsøgs- og udviklingsprojektet skal bidrage til implementering af Undervisningsministeriet strategi for natur, teknik og sundhed, og skal ses i sammenhæng med ønsket om en tættere sammenhæng mellem grundskole og
ungdomsuddannelser.

 

Målgruppen for projektet er elever og lærere i erhvervsuddannelserne og i grundskolen. Der inddrages elever og lærere fra erhvervsuddannelserne fra følgende uddannelsesområder:

− Mad til mennesker
− Produktion og udvikling
− Sundhed, omsorg og pædagogik

Målgruppen omfatter desuden lærere og elever fra grundskolen.
 
 
Baggrund for projektet:
Der er et stort politisk fokus på at forbedre overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne, herunder også overgang til erhvervsuddannelserne. Samtidig er der stort fokus på at tydeliggøre og praksisgøre de naturvidenskabelige fag indenfor området Natur teknik og sundhed.
Projektet gennemføres i samarbejde med NTS-centret, som er ansvarlig for et sideløbende projekt, der har grundskolen som målgruppe.
 
 
Første møde
Deltagerne i projektet er på plads og torsdag d. 29. marts mødes de for første gang i Naturvidenskabernes Hus ved NTS-center Midtjylland. Her skal deltagerne introduceres til projekt, tidsforløb, rammer og afstemme forventninger. Det bliver også en dag med fokus på hvad "praksisnærhed og anvendelsesorientering" i undervisningen betyder for eleverne og undervisningen generelt.
 
 
Indhold i projektet:
Fokusområder for projektet bliver:
- samarbejde mellem grundskole og erhvervsskoler på lærer- og elevniveau, herunder inddragelse af UU-centre
- science og praksisnærhed
- udvikling af modeller for samarbejde - forløb og uv-materialer (NTS)
- kobling til forskningsprojekt: Udvikling af en anvendelsesorienteret og praksisnær naturfaglig undervisning på eud - med udgangspunkt i landbrugs- og sosuuddannelsen - nr 126726 (NCE og Ålborg Universitet)
 
 
Deltagere
Projektet gennemføres med deltagelse af lærere for de udvalgte erhvervsfaglige indgange fra følgende institutioner:
− Mercantec
− Social- og sundhedsskolen Skive, Viborg
− Fredericia-Middelfart Tekniske Skole
− Social- og sundhedsskolen Fredericia, Horsens
Herud over deltager lærere fra
− Grundskoler fra Fredericia og Middelfart Kommune
− Grundskoler fra Viborg og Skive kommuneTemaet "praksisnærhed og anvendelseorientering i naturfagsundervisningen er omdrejningspunktet for projektet, som er støttet af .
 
 
I projektet udvikles
- eksempler på undervisningsforløb, som kan styrke samarbejdet mellem de 2 skoleformer,
- inspirationsmateriale til lærere og elever, og
- eksponeringsmateriale.
 
Digital undervisning Udskriv Email

Nasjonalt senter for naturfag i opplæringen, VIA University College - Læreruddannelsen i Århus og Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed har indgået en aftale om udvikling og etablering af et digitalt undervisningsprogram og en pulje af 4-5 stk. mindre, afgrænsede digitale læringsobjekter.

Læs mere… [Digital undervisning]
 
Udbudsprojekter Udskriv Email

NTS-centeret har i 2010/2011 ydet støtte til en række projekter, som understøtter centerets vision, formål og strategi. Her kan du se en liste over 20 udvalgte projekter.

Læs mere… [Udbudsprojekter]
 
ProjektSyd - fra børnehave til ph.d. Udskriv Email

Projektet ”fra børnehave til ph.d.” er et regionalt samarbejdsprojekt i Region Syd under ledelse af Det nationale center for undervisning  Natur, Teknik og Sundhed. 

Projektet skal koordineres og gennemføres under medvirken af både formelle og uformelle læringsmiljøer i regionen. Samarbejdet og involveringen af de respektive læringsmiljøer er konkretiseret i sammensætningen af hhv. projektets styregruppe og projektgruppe. 

Læs mere… [ProjektSyd - fra børnehave til ph.d.]
 
Projekt X - udvikling af undervisning i et krydsfelt Udskriv Email

NTS-centeret har den 4. februar fået godkendt projekt X i Region Syddanmark. Projektet har fået tildelt 3,5 mill. af regionen. Projektets samlede budget er knap 5 millioner.

Projektets mål er at understøtte undervisere fra skoler og ungdomsuddannelser i at fomulere eksempler på og afprøve sammenhængende undervisning på tværs af undervisningsinstitutioner.

Læs mere… [Projekt X - udvikling af undervisning i et krydsfelt]
 
QUEST Udskriv Email

Center for Scienceuddannelse ved Aarhus Universitet og professionshøjskolen VIA University College har netop søsat et fire-årigt forsknings- og udviklingsprojekt ved navn QUEST. Formålet er at skabe en ny model for kompetenceudvikling blandt lærere i grundskolens naturvidenskabelige/matematiske fag - også kendt under fællesbetegnelsen science-fag.

Læs mere… [QUEST]
 
Videnskabsteatret Udskriv Email

Projektets formål er at fremme uddannelsesinstitutionernes, virksomhedernes og borgernes kendskab til Region Sjælland som grøn vækstregion for bæredygtige klimaløsninger og bidrage med innovative løsninger gennem debatskabende videnskabsteater og netværkssamarbejde. Herudover vil projektet gerne skabe større interesse for naturvidenskab.

Læs mere… [Videnskabsteatret]
 
FabLab Udskriv Email

På baggrund af en forundersøgelse, med tilskud fra Vækstforum Sjælland, ønsker Væksthus Sjælland at etablere Danmarks første FabLab (Fabrikations Laboratorium) på Maglemølle Papirfabrik i Næstved. NTS-centeret støtter op om FabLab i form af projektstøtte og konkrete workshops, der skal være med til at udvikle undervisningsmateriale, der kan bruges i FabLab.  

Læs mere… [FabLab]
 
Projekt ung til ung Udskriv Email

NTS-center Nordjylland, Region Nordjylland, AAU og Aalborghus Gymnasium har i et tæt samarbejde med en lang række institutioner udarbejdet et 3-årigt projekt. Projektet retter sig mod unge nordjyder fra udkantsområderne, der har potentiale indenfor det naturvidenskabelige område.

 

Målet er at give dem mulighed for at få indgående indblik i det faglige og sociale studiemiljø, der kendetegner det næste trin i deres uddannelsesforløb.


Region Nordjylland støtter projektet med 2,43 mil. kr. og den daglige projektledelse bliver varetaget af NTS-center Nordjylland i samarbejde med AAU.


Formål

Med strategier og konkrete initiativer, som er skræddersyede til de lokale forhold og designede for at tiltrække de unge fra grundskole til gymnasium, og fra gymnasium til universitet såvel som fra gymnasium til UC Nordjylland, og med fokus i de naturvidenskabelige og tekniske områder, er formålet med projektet at etablere en institutionel kontakt mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner og niveauer med henblik på, at flere elever får kendskab og oplever andre uddannelsesveje.

 

De anvendte brobygningsaktiviteter skaber en direkte ung-til-ung kontakt med studerende/elever på det næste uddannelsesmæssige trin, som forventes at have en anden og mere nuanceret karakter end den, en elevs samtale med en lærer eller studievejleder ellers ville kunne have haft, idet de unge oftest har nemmere ved at identificere sig med andre unge. I kontakten mellem de forskellige aktører ønsker projektet ligeledes at inddrage de unges forældre.


Endeligt opererer projektet også med en evaluerings- og forskningsdimension, der har til formål dels at forestå en løbende evaluering af projektet, dels at generere mere viden om mønsterbrydning i et uddannelsesperspektiv samt afdække, hvilke faktorer der motiverer et brud med ens baggrund.

  • Delprojekt 1: Mentorordning mellem gymnasiet og universitet
  • Delprojekt 2: Venskabsklassesamarbejde mellem grundskolerne og gymnasierne
  • Delprojekt 3: Mentorordning og venskabssamarbejde mellem gymnasiet og UC Nordjylland
  • Delprojekt 4: Løbende evaluering af projektet
  • Delprojekt 5: Design-forskning om mønsterbrydning gennem faglig og social ung-til-ung kontakt

Institutioner der deltager i ung til ung:
Thisted Gymnasium, Morsø Gymnasium, Støvring Gymnasium, Mariagerfjord Gymnasium og HF, Det Tekniske-Naturvidenskabelige fakultet ved AAU, Studievalg Nordjylland, Karensmindeskolen i Rebild Kommune, Østre skole og Hurup skole i Thisted Kommune, Dueholmskole i Morsø kommune, Vester Mariendal Skole og Vejgaard Østre Skole fra Aalbor samt Hobro Søndre Skole i Mariagerfjord kommune.

 

nts_logo_200x100        Region-Nordjylland