Seneste nyheder

19 april 2013
Vejen fra vandkanten til universitetet er blevet kortere I Vandkants-Danmark er der langt til universiteterne, og hvis far og mor ikke har en[...]
11 april 2013
Naturfagenes store årlige konference blev bogstavelig talt skudt i gang med – ja, et Big Bang. I hvert fald åbnede astrofysiker Anja Andersen konferencen[...]
10 april 2013
Ildsjæle har skabt gratis undervisningsmaterialerAt skabe fællesskab og spændende undervisningsmaterialer på på tværs af formelle og uformelle[...]
05 februar 2013
Nu skal det være slut med kedelig naturfagsundervisning, som kører på rutinen. For første gang går naturvidenskabelige læringsmiljøer nu sammen om at[...]
 
NTS-centerets strategi PDF Udskriv Email

Formål
Det overordnede formål med NTS-centeret er at styrke interessen for og kvaliteten af undervisningen i natur, teknik og sundhed. Desuden skal rekrutteringen til det danske uddannelsessystem indenfor de tre områder styrkes og derved også bidrage til at opfylde målsætningen om, at henholdsvis 95 % og 50 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse.


Vision

Visionen er at blive det centrale, nationale omdrejningspunkt for udvikling, spredning og samarbejde om engagerende og lærerig undervisning i natur, teknik og sundhed. NTS-centeret vil således være en central partner i formidlingen og udviklingen af nye undervisningsformer og nye undervisningsmaterialer inden for centerets områder.


Mission

Missionen er at drive udviklingen, afprøvningen og udbredelsen af best practices inden for undervisning i natur, teknik og sundhed, idet vi har grundskolen og ungdomsuddannelserne som primær målgruppe.
I NTS-centerets arbejde sættes fokus på både natur, teknik og sundhed som enkeltelementer, men ofte kan og vil elementerne hænge sammen. Eksempelvis vil arbejdet med sundhed og teknik ofte ske med afsæt i et naturfagligt perspektiv. Og parallelt hermed vil børn og unges engagement og interesse for naturfag tit kunne skabes ved at synliggøre den naturvidenskabelige dimension, når der undervises i eller arbejdes med teknik og sundhed.


Målgrupper

NTS-centeret fokuserer på elevernes engagement og læring i natur, teknik og sundhed i grundskolen, ungdomsuddannelserne og erhvervsskolerne samt de problematikker, der er knyttet til overgangene i hele uddannelsessystemet.

NTS-centerets primære målgruppe er derved lærerne i grundskolen, ungdomsuddannelserne og erhvervsskolerne, som varetager ansvaret for hovedparten af de relationer, som børn og unge opbygger til natur, teknik og sundhed.


Mål og strategi for NTS-centeret 2010-2013

 

Goals and strategy for the National Centre for Science Education, Denmark 2010-2013